Papmache ginen der forvandlede sig til en kobber statue... Sådan har jeg det næsten når jeg kigger på min færdige papmache kvindegine i dag.
Det kan godt være at det ikke ligner hverken Marilyn Monroe eller Kim Kardashian, men figuren er på rette vej og jeg er tilfreds med min første papmache kvinde gine med de skønne runde former.
Jeg synes at hun er blevet rigtig fin trods massere af skønhedsfejl. Fejl som sagtens kan rettes, men som jeg i en lidt fortravlet tid må lade være som de er. Ginen har været rigtig mange step igennem og de sidste så sådan her ud:
Udendørs trælim er min absolute foretrukne lim type. Udendørs trælim har så mange fordele at det næsten gør ondt. For det første limer det stort set alle de ting jeg vil have limet. For det andet er det vandafvisende og opløses ikke af lidt vædske... For det tredie er det super effektivt og stærkt. Når jeg limer med trælim og f.eks. limer mange lag papir ovenpå hinanden (som jeg jo gør når jeg laver papmache) så er slutresultatet at mit færdige produkt er mere træagtigt end papiragtigt og det elsker jeg.
Jeg fik klippet min kant skæv, men frem for at blive ærgerlig over fejlen besluttede jeg mig for at acceptere at sådan er det. Fejlen kunne godt have været rettet, men ikke alle fejl behøver at blive rettet.
Ligesom en kvindekrop ikke normalt har godt af sandpapir har den absolut heller ikke godt af at blive banket. Ikke desto mindre er det det jeg udsætter min papmache gine for i denne sidste video. Det gør jeg for at du kan høre hvad det er jeg mener når jeg taler om hård som træ og træagtig.
Den limpistol jeg har brugt til at lime min gine og lysestage sammen med er en "High temp" hvilket betyder at det gør aller Helvexxx ONDT af få lim på fingrene. Så det kan selvfølgelig ikke anbefales.
En lille side info er at til trods for denne lille varmedetalje "bider" den varme lim ikke på udendørs trælim. Limen fra limpistolen er lige til at trække af igen... Så hvis du vil lime noget udenpå ginen så fortsæt med at bruge udendørs trælim.
På et eller andet tidspunkt ude i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at lave et papmache projekt der udelukkende består af silkepapir og trælim. For hold da op hvor er det lækkert at arbejde med silkepapir... altså lige bortset fra at når det er indfarvet, så smitter det af.
Irgrøn er en af mine absolutte yndlingsfarver og jeg var tæt på bare at lade ginen være irgørn. Men min nysgerrighed vandt. For jeg måtte se om jeg kunne få min gine til at ligne en kobberstatue.
For at fjerne de meget markandte forskelle på den irgrønne og kobberfaven kører jeg en tør pensel hend over den stadig våde kobbermaling. Dette gør at der kommer et lille kobberskær på de irgrønne pletter. Jeg er meget spændt på hvordan min gine ser ud om et par år... når en masse hænder har rørt ved hende og noget af malingen er slidt af. Spændt på om hun bliver mere irret at se på eller om hun bare bliver mat.
Måske jeg skulle have ladet noget mere irgrønt være fremme?
I serien er der nu følgende videoer:
Lav Kvinde Gine i papmache maling og montering af fod (5/5)
Den færdige papmache gine bagfra |
Den færdige papmache gine forfra |
Papmacheginen for et lag trælim blandet med vand, som det sidste våde lag. |
Ginen er tør og skal have en sidste slibning. Den fineste sandpapir jeg har er korn 150. |
Det nederste af ginen klippes til, så det passer til foden der skal monteres. |
Inden foden monteres, fylder jeg ginen med ekstra sølvpapir. |
Ginen bliver banket fra top til "tå" ... Hør lyden på videoen. |
Ginen limes sammen med foden med en varmepistol. Foden er en trælysestage. |
Lidt ekstra lim lægges rundt i kanten, for at jævne overgangen fra gine til fod. |
En lille side info er at til trods for denne lille varmedetalje "bider" den varme lim ikke på udendørs trælim. Limen fra limpistolen er lige til at trække af igen... Så hvis du vil lime noget udenpå ginen så fortsæt med at bruge udendørs trælim.
Bunden af lysestagen blev forstørret med limpistol. Det kunne sagtens have været papmache der blev brugt til det. |
Foden bliver som ginen pakket ind i sort silkepapir. |
Da malingen på ginen skulle tørre, valgte jeg at klippe et rundt stykke bagepapir til at stille den på. |
Så får min papmache kvinde gine det første lag maling. Jeg har valgt at male med Akrylmaling i en irgrøn farve. |
Ovenpå den irgrønne maling lægger jeg kobbermaling. |
Slutresultatet skulle meget gerne være som en kobberstatue der er begyndt at irre... |
Måske jeg skulle have ladet noget mere irgrønt være fremme?
Inden min kvindegine er helt færdig, skal foden også lige have et lag maling. |
Bonus blev dette stykke bogpapir hvor jeg har "tømt" mine maleredskaber og brugt hver en dråbe maling. |
Det med at bruge restmalingen frem for at skylde den ud i afløbet eller smide resterne ud, ligger dybt i mig og jeg har mange fine stykker papir og karton liggende klar til brug. Igennem tiden har jeg brugt nogle til at lave bogomslag af, andre til at lave kort af og igen andre er blevet brugt til at male malerier på. Jeg elsker at tingene ikke bare går til spilde men rent faktisk bliver brugt og får nyt liv.
Jeg har selvfølgelig også gemt "den tørre vådserviet" som blev brugt til at påføre kobber malingen med, for det er også et stykke der sagtens kan få nyt og spændende liv. Det var sådanne stykker jeg brugt til at beklæde min gine med tidligere.
Blev du inspireret til selv at være kreativ?
I serien er der nu følgende videoer:
Lav Kvinde Gine i papmache maling og montering af fod (5/5)