fredag den 30. september 2016

Hjemmelavet mel lim til papmache gine

Lav KVINDE GINE lav selv lim og papmache (2/5)

I serien "Lav kvinde gine i papmache" med runde former er jeg nået til nr. 2 video i rækken. Her laver jeg hjemmelavet lim og går i gang med at lægge papmache på gine formen.

Den lim opskrift jeg bruger i denne serie laves sådan her:
2 spsk (spiseskefulde) hvedemel (den billige slags)
1 tsk (teskefuld) fint salt
Hæld mel og salt i en beholder, tilsæt vand i små mængder. Lidt af gangen og rør rundt med en gaffel... hele tiden sådan at vandet bliver opsuget af hvedemelet og bliver til en tyk klistret masse. Når al melet er vådt og massen er lind, uden mel klumper, så tilsættes mere vand indtil du har en "tynd pandekagedej"

Er du i tvivl eller har du bare lyst til at se hvordan jeg gør, så se videoen herunder.



Serien kommer til at bestå af 5 videoer og sådan her ser indholdet ud:
Video 1/5 form kvinde gine med runde former ud af sølvpapir
Video 2/5 hjemmelavet lim og papmache.
Video 3/5 sådan får jeg ginen af dukken.
Video 4/5 lukning og forstærkning af ginen med endnu et genbrugsmateriale.
Video 5/5 finpudsning af ginen og forslag til dekoration og montering på fod.

Rigtig god fornøjelse med dine kreative papmache kreationer :-D
Pia

torsdag den 29. september 2016

DIY papmache gine med runde former

Lav en gine med rigtige kvinde former ud af stanniol, hjemmelavet lim og papmache.

Processen er lidt lang, men hvis du ligesom mig elsker at være kreativ og nusse med tingne, så vil du finde nydelse i dette projekt.

Ginen kan laves fra bunden udelukkende i stanniol, du kan også gøre som jeg har gjort her. Starte opbygningen med en gammel barbie dukke. Byg ginen op lag for lag og pres faconen frem med små blide tryk, således at der ikke opstår storer hårde og skæve klumper.

Jeg har optaget det hele på video og for at det ikke skal virke alt for uoverskueligt har jeg delt videoen op i 5 mindre videoer.

I denne første video (1/5), viser jeg hvordan jeg former kroppen ud af stanniol udenpå barbiedukken.



De næste videoer i serien kommer til at indeholde:
Video 2/5 hjemmelavet lim og papmache
Video 3/5 sådan får jeg ginen af dukken
Video 4/5 lukning og forstærkning af ginen med endnu et genbrugsmateriale
Video 5/5 finpudsning af ginen og forslag til dekoration og montering på fod.

mandag den 5. september 2016

Sådan laver man stoffjer

Lav dine egne stof fjer, det er nemt. Og det der kræves mest af er tålmodighed, når limen skal tørre. Jeg har brugt stofrester som min veninde gav mig. Først da jeg skrev dette indlæg kom jeg i tanke om at jeg havde et par stykker stof liggende til tørre ude på altanen. Og så måtte jeg straks i gang med at klippe dem i facon.
1 strømpe og 1 rest stof blev til 3 fjer


Et stk HR sok og et stk stof limet sammen og klar til at blive klippet til fjer

I stoffet havde jeg lagt en ekstra lang messing tråd.
Klippede stoffet over på midten og bed messingtråden over med en tang.

Her er de to stof fjer næsten klippet færdigt

Synes at det er lidt sjovt at den ene fjer faktisk ligner et blad.
 Det har jeg forøvrigt lavet på denne måde før, bare med papir.


Jeg håber du blev inspireret til at lave dine egne fjer ud af div. stofrester.
På kreativt gensyn, Pia :-D