mandag den 25. juli 2011

opskrift på våd papmache masse


Jeg arbejder på en våd papmache... Det tager nogle døgn før opskriften er klar. Til en start kan jeg fortælle at jeg har lavet 2 portioner.
Den ene portion er af aviser og reklamer (mat papir) revet i stykker.
Den anden portion er lavet af glittet papir (farvestrålende reklamer med glat overflade) strimlet i en makulerings maskine.
Begge portioner er blevet overhældt med kogende vand og nu skal papiret have lov til at ”mørne” så det kan blive til en lind og formbar masse...

Opdatering den 16. august 2011
Jeg har eksperimenteret en hel del og en rigtig lækker papmache masse opskrift er ved at være klar... Men der går lige et par dage mere, da jeg gerne vil være sikker på resultatet.
Når massen er afprøvet rigtig skriver jeg opskriften her på bloggen :o)


Opdatering den 29. september 2011
Opskriften på den perfekte papmachemasse finder du lige her: http://papmache.blogspot.com/2011/09/papmachemasse-opskrift-med-mel-lim-diy.html

onsdag den 6. juli 2011

2 enkle opskrifter på papmache og så er du igang

Papmache kan laves på mange måder og mange af os, har leget med det i barndomsårene.
Så de fleste af os kender sikkert den med avispapir, vand og mel. Det er en billig og hurtig måde at komme igang på og de færdige ting har et fint mælkehvidt skær.

Sådan gør du:
Tag en skål og hæld en passende mængde mel op
Hæld lidt vand i og rør rundt, nok til at alt mel bliver vådt, men ikke så meget at det bliver helt flydende. Rør og mos, med en gaffel eller et piskeris, til der ikke er flere klumper. Det letteste er at få klumperne væk, inden massen bliver for tynd.
Tilfør vand og rør rundt indtil du har en "lim" der er som en tynd pandekagedej...
Riv avispapir i strimler og stykker, dyp dem i din mel lim og sæt/læg dem på en ballon en efter en og du er godt igang...

********************

Selv startede jeg med at lave en sparregris ud af avispapir og tapetklister. Dengang var det pulver tapetklister, man selv skulle blande op (ved ikke om man stadig kan købe det sådan) En ballon blev pustet op og så blev der ellers klistret avis strimler på i lange baner. Æggebakker blev klippet i stykker, så æg-rummene kunne bruges til grisens ben og tryne. En snor eller en piberenser blev formet til hale med krølle på. Og til sidst blev der skåret et hul på ryggen og grisen blev malet.

I dag kan man købe færdigblandet tapet klister i spande og det kan jeg godt lide. Jeg plejer at tage nogle skefulde op i en skål og tilsætte ekstra vand, så mine papirstykker bliver ordentligt gennemblødte uden at ødsle med limen.