Viser opslag med etiketten skulls. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skulls. Vis alle opslag

mandag den 17. oktober 2016

DIY Halloween græskar af genbrugsmaterialer

Man kan nemt lave græskar af strømper, bluseærmer eller strømpebukser og jeg har gjort det et par gange nu. Denne gang har jeg lavet små "uhyggelige" græskar af strømpestykker.

Græskar til Halloween malet med skocreme.
I baggrunden plast kranier der også fik en omgang skocreme.

Græskar fremstillet af genbrugsguld som i dette tilfælde er gamle
strømper der skulle have været smidt ud.

Græskarne på dette foto er store og dem lavede jeg for mange år siden
 ud af strømpebukser der ellers skulle have været smidt ud. For et par år siden
 dekorerede jeg dem om til min søns konfirmation, så de blev sorte med lidt hvidt.
Tip inden start; Hvis du vælger at lime stilken på med limpistol, så gør det inden du maler og dekorerer dine græskar. Det kan godt lade sig gøre efter, men så skal du bare lige som jeg blev nød til, male det samme to gange... lær i stedet af mine fejl og spar på dine egne ;-)

Klik på billederne herunder for at komme til video tutorial.
Lav GRÆSKAR af genbrugsmaterialer (1/4)
Her laver jeg et græskar med stilk ud af foden på en strømpe. Det kunne lige så godt have været en strømpebuks eller en bluse, så var græskarret måske blevet større, alt efter hvilken størrelse tøj der bliver brugt. Ønsker man et meget stort græskar kan det anbefales at bruge kroppen af en bluse eller bagen på et par strømpebukser i voksen størrelse.

DIY Halloween GRÆSKAR (2/4)
Dette græskar er fremstillet at et halv skaft fra en knæstrømpe i bommuld. Det får i første omgang ingen stilk, den bliver først sat på i næste video. Det bliver et lille stramt græskar som jeg sammen med to andre græskar dekorerer med papmache og servietdecupage i den sidste video.

DIY GRÆSKAR til Halloween (3/4)
Så skal penslen svinges... der males og det bliver med et for mig helt nyt materiale i denne sammenhæng. Skosværte, det plejer jeg at bruge til mine sko, men jeg har set andre bruge skocreme som sværte på papir og tænkte... "Hvorfor ikke" Og jeg må sige at jeg blev meget positivt overrasket. Det fantastiske med skocremen er at det er fedtet når det smøres på og ikke er heldækkende. Dvs. at den underliggende maling skinner igennem og seslvom jeg bruger to forskellige farver skocreme ovenpå hinanden, kan man se begge lag. Det giver en super lækker dybde og en behagelig overflade, der mod forventning IKKE er klistret.

Lav græskar 4
I den sidste video dekorerer jeg 3 græskar med papmache og servietdecupage. Jeg må hellere indrømme at det er jeg i skrivende stund endnu ikke færdig med... så den sidste video kommer i et separat indlæg her på bloggen.

Materiale liste:
Tøj formet som et rør
Garn eller stærk tråd
Nål og saks
Pudefyld fra en pude der var på vej i skraldespanden. Alternativt kan bruges skumgummi, ris, korn eller sand.
Gesso eller anden underlagsmaling til at mætte stoffet med. Søstrene Grene har Gesso til kr. 30,- som jeg har brugt og det er udmærket til prisen. Har du ikke adgang til Gesso eller vil du ikke købe det, kan jeg anbefale en billig vægmaling.
Limpistol og limstifter
Varmebestandigt underlag. Selv bruger jeg bagepapir og det er godt både til limpistol og maling og græskarrene hænger ikke fast.
Maries Acrylic 132 Gold
Skocreme "Din Grønne Skobutik" Brun
Skocreme "Shoe Finish" fra Normal Sort
Pensel
Gummi eller plasthandsker (en til den hånd der holder på græskarret er nok)

Græskar DIY /  Pumpkin tutorial on YouTube

Jeg håber du blev inspireret til selv at være kreativ og gå i gang med dine egne genbrugsgræskar. De kan holde i uendelige tider og kan males og dekorers på ny, når stil og smag skifter.

På kreativt gensyn, Pia

torsdag den 16. april 2015

DIY magisk kort - magic wallet som kort bliver til magic card

Jeg ville lave en lille ekstra gave til et par skønne små drenge i familien og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at dette magiske trylle kort bare skulle være DET. Og så skulle de selvfølgelig dekorers med kranier, for dem er de to drenge meget begejstrede for.
Du kan også lave dette "Magiske kort", der på magisk vis FLYTTER det man lægger ind f.eks. en lykønskning, en tegning, et foto, en kærlig hilsen, koncert billet eller penge.

Man åbner kortet og lægger sin seddel ovenpå båndene. Lukker kortet, vender det om og åbner den modsatte side, så er sedlen helt automatisk flyttet ned under båndet og hvis man vender kortet og åbner den modsatte side er det man lagde i, nu flyttet under den anden sides bånd... Magisk kort der flytter sedlen fra den ene til den anden side.
 Som inspiration til dette kort er brugt Magic Wallet som jeg har set i flere engelsksprogede YouTube videoer. Magic Wallet (magisk pung) er lavet med elastik, Magisk kort er lavet med silkebånd og vil på engelsk komme til at hedde magic card.

De magiske kort kan laves i mange forskellige mål, alt efter hvad de skal indeholde. Her har jeg valgt at lave kortet tæt på de mål den oprindelige "Magic Wallet" er lavet i og det er disse mål:
4 stykker karton/pap
Cm: 10,8 x 7,7
Inch: 4 1/4 x 3

Jeg har brugt genbrugs pap, udendørs trælim (købt i et byggemarked) og 5 mm silkebånd. Motiv udklip fra bøger og arket med kranier, som du kan downloade kvit og frit her: Ark med kranier

Skabelonen jeg bruger til at måle hvor båndene skal limes på, har disse mål:
Cm: 10,8 x 3,1 + 10,8 x 0,5
Inch: 4 1/4 x 1 1/4

Det magiske kort, udført i ovenstående mål kan bruges til almindeligt papir og tynd karton. IKKE til hårde kort såsom kreditkort eller plast gavekort.

HVIS du gerne vil have det magiske kort, til at passe til et kredit kort (hård plast) skal tvær båndet limes på, så det kun lige holder på kortet. Dvs. det skal limes på ca. 1,2 cm inde fra top og bund og så ville skabelonen have disse ca. mål:
Cm: 10,8 x 1,7 + 10,8 x 0,5
Inch: 4 1/4 x 1/2 + 4 1/4 x 3/8

Har du lyst til at se videoen så kan du se den lige her:



PAPMACHE OPDATERING:
Går du og venter på en ny og helt anderledes papmache opskrift, kan jeg fortælle at jeg arbejder på en lige nu... den ligner næsten ler, er meget fleksibel og kan klemmes papirtynd, hvilket giver helt nye mulighedder.
Samtidig med at jeg laver opskriften, optager jeg proceduren på video og jeg glæder mig rigtig meget til at dele den nye opskrift med dig :-D


fredag den 21. november 2014

Skulls free download - kranier gratis download

Kranier du kan downloade gratis og dekorer videre på / Download skulls for free, to print and decorate

Jeg elsker kranier og sad en sen aften og tegnede lidt til et par små drenge i familien. Sidste jul lavede jeg skattekister til dem, så i år skal de have skattekort, gamle dokumenter og bøger til at udvide legen med.

Du er velkommen til at printe siden ud og selv bruge den til noget kreativt.

Skulls free download / kranier gratis download
Klik og gem på PC / klick and save on PC
Åben og udskriv i den ønskede størrelse / Open and print the size you want

Skulls free download / kranier gratis download
Klik og gem på PC / klick and save on PC
Åben og udskriv i den ønskede størrelse / Open and print the size you want


God fornøjelse / enjoy!